Oversæt hjemmesiden

Danish Dutch English Finnish German Norwegian

Støt nyt herberg

Lisacare har brug for din støtte til vores arbejde og til et ny herberg i Uganda



Mobile Banking

Mobile Banking

 

Du kan støtte os via Mobilpay på tel. 22 25 28 33

 
 

Renovering af Herberget ”Little Denmark” for spedalske og polioramte voksne i Kampala Uganda.

 
I 1994 startede Lisacare Association i Uganda, en lille græsrodsbevægelse startet af Lisbeth Bach Sørensen, der ønskede at gøre en forskel i den 3. verden, en forening, hvor synlighed er det vigtigste princip, hvor man kan se hvad pengene går til og vide, at pengene er gået til projekterne fremfor i andres lommer og pensionsopsparinger.
 
Foreningen har involveret sig i mange projekter, alt lige fra opførsel af to skoler på henholdsvis 150 elever og 1000 elever,  3 mobile klinikker, der har givet gratis medicinsk behandling til gadebørn, hjemløse voksne over en længere årrække, bla. ”Suyno Barbies home” og en klinik på et ungdomsfængsel for at forbedre forholdene for 280 børn. 
 
Foreningen har også haft, et skoleprogram for 50 gadebørn over en 5-årig periode, og pt. har foreningen et skoleprogram for 47 børn i Lira distrikt.
I 1999 åbnede Herberget Little Denmark i Kamwokya / Kyebando i et af Kampalas værste slumdistrikter. Der bor pt. lidt over 50 børn og voksne. Denne gruppe mennesker har i en del år boet på en veranda ved den gamle taxipark. Gruppen kommer fra et område i den nordlige del af Uganda, hvor borgerkrigen hærgede mest (en konflikt mellem rebellen Kony og den nuværende præsident). Flere af beboerne har fået amputeret kropsdele (arme og ben) af rebellerne, da de udgjorde en fare i nærmiljøet.
 
Er man spedalsk eller polioramt i Uganda, reagerer omverdenen, som har man pest. Denne gruppe har på egen krop oplevet alle former for negative fysiske og psykiske reaktioner fra lokalbefolkningen.
 
Alt fra konstant at blive udsat for stenkast til at blive drevet ud af eget hjem, blive udsat for skældsord og ud frysning fra familie og omgivelser. Som polioramt kan man ikke arbejde i marken eller bære varer til markedspladsen for salg, pga. manglende legemsdele (ben, fødder arme, hænder og fingre), hvilket er hvorfor, de oftest ender som tiggere på gaden i storbyerne.
Da jeg åbnede Herberget i ’99, lejede jeg jorden i 99 år, Herberget har gennemgået regelmæssige udvidelser, og årlige renoveringer af mure og fundament, da bygningerne i 1994 blev bygget først i 

området, har naboerne sidenhen bygget på et højre nouveau, så i regntiden ikke at skulle slås med oversvømmelser, hvilket gør at vandet løber ned til os, og giver os store problemer, med oversvømmelser adskillige gange om året. 
Det er tid til at hæve fundamentet på gårdspladsen og alle bygningerne, samt at bygge tilstødende bygning med 6 ekstra værelser på grund af udvidelser, og manglende plads for beboerne.
 
Vi har 9 familier der pt. Står uden tag over hovedet, derfor søger vi donationer til opsætning af tilstødende værelser til disse familier. Herberget har ingen strøm og elektricitet, dette er også projekter der søges midler til at kunne udføre i nærmeste fremtid.
 
Der skal bruges i alt 25.000 $ til at kunne opføre disse bygninger samt få elektricitet og vand fra de lokale værker.
 

 

 

 

 

Se kort video fra oversvømmelserne